Højdesyge: når kroppen reagerer på højden

Højdesyge opstår, når kroppen ikke når at vænne sig til det lavere ilttryk højt oppe i bjergene. Den begynder typisk med hovedpine, kvalme og dårlig søvn og kan blive livstruende uden behandling. Her kan du læse, hvem der rammes, hvordan du stiger op med omtanke, hvilke alarmtegn der betyder, at du skal ned, og hvad du bør aftale med en læge før rejsen.

Hvad er højdesyge?

Jo højere du kommer op, jo lavere er ilttrykket i luften. Kroppen tilpasser sig ved, at hjertet og vejrtrækningen sætter tempoet op, og med tiden stiger antallet af røde blodlegemer. Samtidig stiger trykket i lungernes kredsløb, og salt- og væskebalancen forstyrres. Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk kan det føre til, at der siver væske ud fra blodårerne, især i hjernen og lungerne, og det er derfra, de alvorlige former for højdesyge kommer.

Højdesyge kan forekomme over 2.500 meter og i sjældne tilfælde allerede mellem 2.000 og 2.500 meter. Den skyldes typisk, at opstigningen går for stærkt. Patienthåndbogen angiver, hvor mange personer uden akklimatisering der får symptomer i forskellige højder; tabellen viser tallene. Ved de største højder bremser symptomerne ofte den videre tur.

HøjdePersoner uden akklimatisering med symptomer (Patienthåndbogen)
2.000-2.500 meterSjældent
Omkring 2.500 meter10-25 %, som regel med milde symptomer
4.500-5.500 meter50-85 %

Hvem får højdesyge?

Man kan ikke på forhånd sige, hvem der får højdesyge, og nogle er formentlig mere modtagelige end andre af genetiske grunde. God fysisk form beskytter ikke. Patienthåndbogen nævner disse forhold, som øger risikoen:

  • hvor stærkt du stiger op
  • hvor højt du kommer
  • den højde, du sover i
  • at du ikke er akklimatiseret til højden
  • at du har haft højdesyge før, især hvis den gav problemer med vejrtrækningen
  • fysisk anstrengelse og visse former for hjerte- eller lungesygdom

Symptomer på højdesyge

Typisk kommer de første symptomer 5-10 timer efter ankomst til en ny højde og nogle gange allerede efter en time. Det mest almindelige er hovedpine, kvalme, nedsat lyst til mad, søvnløshed, svimmelhed og en udtalt træthed. Diagnosen stilles ud fra de typiske symptomer hos en person, der opholder sig i højden, så det er dig og dine rejsefæller, der skal holde øje med dem.

Symptomerne er vage i begyndelsen, men kan udvikle sig til kraftig hovedpine, kvalme med opkastninger, forvirring, balanceproblemer, hvor det er svært at gå lige, og åndenød. Tilstanden kan forværres i løbet af timer, og uden behandling kan højdesyge være dødelig. Derfor er det vigtigt at tage de første tegn alvorligt og ikke fortsætte opad, før de er væk.

Alarmtegn fra hjerne og lunger

Tiltagende forvirring, sløret syn og ukontrollerede bevægelser er ifølge Patienthåndbogen tegn på betydelig hævelse i hjernen og kræver behandling uden ophold. Væske i lungerne viser sig som regel den anden nat i en ny højde og sjældent efter fire dage. De tidlige tegn er, at du ikke kan yde det samme som før, og en tør hoste. Sent i forløbet kommer alvorlige vejrtrækningsproblemer og rødt, skummende spyt. Får du eller en rejsefælle et af disse tegn, skal den, der har symptomerne, ned i lavere højde og have lægehjælp:

  • tiltagende forvirring eller påvirket bevidsthed
  • sløret syn eller andre synsforstyrrelser
  • svær svimmelhed, ukontrollerede bevægelser eller svært ved at holde balancen
  • trykken i brystet
  • åndenød i hvile eller rallende lyde, når du trækker vejret
  • tør hoste eller rødt, skummende spyt

Akklimatisering: sådan stiger du op

Det vigtigste, du selv kan gøre, er at give kroppen tid. Patienthåndbogen beskriver akklimatisering som at stige gradvist op og blive i samme højde i nogle dage, før du fortsætter. Om dagen kan du godt bevæge dig højere op, men du bør sove i den højde, du har vænnet dig til. Stiger du mindre end 500 meter om dagen, er forebyggende medicin ifølge Patienthåndbogen unødvendig.

Lyt til kroppens signaler, og gå ned, hvis du er i tvivl, for at se, om symptomerne forsvinder. Planlægger du god tid til opstigningen, er der ifølge Patienthåndbogen sjældent brug for medicin for at forebygge højdesyge. Rådene om væske, alkohol og kulde i tabellen supplerer, men erstatter ikke, en gradvis opstigning.

TrinRåd ifølge Patienthåndbogen
Omkring 2.200 meterBegynd akklimatiseringen, og bliv i den højde i 2-3 dage
Om dagenDu kan godt være højere oppe, men sov i den højde, du er akklimatiseret til
Næste trinStig 300-500 meter, og gentag samme mønster
Hele turenDrik mindst 3-4 liter i døgnet, undgå alkohol, og undgå at blive nedkølet

Hvis du får symptomer undervejs

Ved lette symptomer stopper du opstigningen, så kroppen kan nå at tilpasse sig, og du sover i samme højde som natten før. De lette gener går oftest over efter et til to døgn, når du ikke stiger videre. Bliver du ikke bedre, skal du ned i lavere højde. Ved tegn på begyndende hævelse i hjernen eller væske i lungerne, for eksempel hoste og åndenød, kan en nedstigning på mindst 600 meter være nok til at vende udviklingen. Alvorlig højdesyge kræver, at personen bringes ned i lav højde snarest og behandles på sygehus.

Ved mild højdesyge kan hovedpine lindres med et smertestillende middel som ibuprofen, og kvalmestillende medicin kan bruges mod kvalme og opkastning. Patienthåndbogen fraråder sovemedicin, fordi den kan skjule, at højdesygen bliver værre. Ekstra ilt og et bærbart trykkammer bruges også, men den vigtigste behandling er altid at komme ned i lavere højde.

Har du først haft højdesyge, har du ifølge Patienthåndbogen klart højere risiko for at få den igen ved en senere opstigning. Det gælder især, hvis du fik problemer med vejrtrækningen, og så bør du planlægge forebyggelsen sammen med en læge før næste tur.

Acetazolamid og anden forebyggende medicin

Patienthåndbogen nævner, at forebyggende medicin kan komme på tale, hvis du vil fra havniveau til over 3.000 meter og sove i den højde, eller hvis du tidligere har haft højdesyge. Mange rejsende har hørt om acetazolamid. I Danmark er stoffet godkendt som Diamox 250 mg tabletter, og alle pakninger med en udleveringsgruppe i Medicinpriser er i gruppe B og kræver recept. Kilde: Lægemiddelstyrelsen, Medicinpriser.dk (prisperiode 09.11.2026-22.11.2026).

Den danske indlægsseddel for Diamox nævner kun behandling af grøn stær som anvendelse, så brug mod højdesyge ligger uden for den anvendelse, der står i indlægssedlen. Om acetazolamid er forsvarligt for dig, kan derfor kun afgøres af en læge efter en vurdering af dit helbred, din øvrige medicin og din rute. Ifølge indlægssedlen må Diamox blandt andet ikke tages ved allergi over for sulfonamider eller ved alvorligt nedsat lever- eller nyrefunktion. Patienthåndbogen nævner bivirkninger som en sovende eller prikkende fornemmelse i arme og ben og øget vandladning, og at nogle får en kraftig allergisk reaktion.

Indlægssedlen for Diamox beder dig også tale med lægen, hvis du under behandlingen får tanker om at skade dig selv eller om selvmord. Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen. Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien, hvis du har brug for hjælp. Ring 1-1-2, hvis situationen er livstruende. Kontakt Livslinien på 70 201 201 eller chat med en rådgiver på livslinien.dk.

Har du tidligere haft højdesyge med lungeproblemer, skal du ifølge Patienthåndbogen tale med en læge om forebyggelse, der er rettet mod lungerne. Patienthåndbogen advarer også om, at medicin kan give falsk tryghed: den må aldrig få dig til at stige stærkere op eller vente i stedet for at gå ned.

Det skal du aftale med en læge før rejsen

Planlægger du en tur til store højder, er det en god idé at gennemgå den med en læge, især hvis du har en hjerte- eller lungesygdom eller tidligere har haft højdesyge. Patienthåndbogen nævner blandt andet disse spørgsmål som udgangspunkt for samtalen:

  • Hvilken slags rejse er det, og hvor højt skal du op?
  • Hvor stærkt stiger du op?
  • Er der mulighed for lægehjælp på ruten?
  • Hvor tålmodig er du, hvis kroppen har brug for flere dage i samme højde?

Højdesyge, køresyge og andre rejseplager

Højdesyge er noget andet end transportsyge, selvom begge kan give kvalme og svimmelhed. Højdesyge skyldes det lave ilttryk og kommer timer efter, at du er nået op i en ny højde, mens transportsyge opstår under selve turen. Bliver du dårlig af at køre i bus eller bil op ad bjergvejene, kan du læse om køresyge og midler mod den. Skal du til et område med malaria, er der en særskilt side om malaria og forebyggende tabletter.

Om teksten

Teksten er fagligt gennemgået af Damian Wojno, læge med polsk autorisation nr. 3211301. Lægen har ikke dansk autorisation og er ikke registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Siden er generel information om højdesyge og erstatter ikke rådgivning fra en læge, der kender dit helbred og din rejseplan.

Hvor højt skal man op for at få højdesyge?

Højdesyge kan forekomme over 2.500 meter og i sjældne tilfælde mellem 2.000 og 2.500 meter. Ifølge Patienthåndbogen får 10-25 % af dem, der ikke er akklimatiserede, symptomer ved 2.500 meter, oftest milde, og ved 4.500-5.500 meter er det 50-85 %. Risikoen afhænger også af, hvor stærkt du stiger op, og i hvilken højde du sover.

Hvor lang tid går der, før man får højdesyge?

Symptomerne kommer typisk 5-10 timer efter ankomst til en ny højde og nogle gange allerede efter en time. Væske i lungerne viser sig som regel den anden nat i en ny højde og sjældent efter fire dage.

Kan man træne sig fri for højdesyge?

Nej. Ifølge Patienthåndbogen beskytter god fysisk form ikke mod højdesyge, og fysisk anstrengelse kan tværtimod gøre dig mere sårbar. Det, der beskytter, er at stige op i små trin og give kroppen tid til at akklimatisere.

Hvad skal man gøre, hvis man får højdesyge?

Ved lette symptomer stopper du opstigningen og sover i samme højde som natten før; generne går oftest over efter et til to døgn. Bliver det ikke bedre, eller får du alarmtegn som forvirring, balanceproblemer, åndenød i hvile eller rødt, skummende spyt, skal du ned i lavere højde snarest og have lægehjælp.

Kan man få Diamox mod højdesyge?

Alle pakninger af Diamox med en udleveringsgruppe i Medicinpriser er i gruppe B og kræver recept, og den danske indlægsseddel nævner kun grøn stær som anvendelse. Brug mod højdesyge er derfor et spørgsmål, som en læge må vurdere ud fra dit helbred, din øvrige medicin og din rute. Medicin erstatter aldrig en gradvis opstigning.

Hvor meget skal man drikke i højden?

Patienthåndbogen anbefaler at drikke rigeligt, mindst 3-4 liter i døgnet, at undgå alkohol og at undgå at blive nedkølet. Rådene hører med til en god akklimatisering, men de erstatter ikke, at du stiger gradvist op.

Sådan bliver vores tekster skrevet og kontrolleret: Redaktionelle retningslinjer.