Overgangsalder: symptomer og behandling
Overgangsalderen er årene omkring den sidste menstruation, hvor æggestokkenes produktion af østrogen svinger og til sidst ophører. Mange får hedeture, dårlig søvn og tørre slimhinder i skeden, mens andre næsten ingen gener har. Siden gennemgår symptomerne, hvad du selv kan gøre, de to måder at give hormonbehandling på (lokalt eller i hele kroppen), de risici, som indlægssedlerne beskriver, og hvornår du har brug for at blive undersøgt af en læge.
Hvad sker der i overgangsalderen?
Overgangsalderen, også kaldet klimakteriet, er perioden omkring den sidste menstruation. Selve menopausen er den sidste blødning, og den kan først fastslås bagefter: Har du ikke haft menstruation i et år, er du i menopause. Ifølge Patienthåndbogen får kvinder i gennemsnit den sidste menstruation omkring 52-årsalderen, og hos langt de fleste ligger den mellem 45 og 55 år.
Generne skyldes, at æggestokkenes produktion af østrogen først svinger meget og derefter stopper. Svingende progesteron bidrager især til uregelmæssige blødninger. Forandringerne begynder ofte nogle år før den sidste menstruation, hvor blødningerne bliver uforudsigelige: nogle bløder kraftigere, andre får længere pauser. Har du fået fjernet livmoderen, men ikke æggestokkene, kommer symptomerne på samme tidspunkt som hos andre kvinder, selv om der ikke længere er menstruationer at følge.
Hedeture
Hedeture er det symptom, flest forbinder med overgangsalderen. Når der bliver mindre østrogen i kroppen, bliver temperaturreguleringen mere følsom, og selv en lille stigning i temperaturen kan udløse en intens varmefølelse i ansigt, hals og overkrop. Nogle sveder samtidig voldsomt, og hedeturen kan ledsages af uro og hjertebanken.
Hyppigheden varierer meget: nogle har kun enkelte hedeture, andre mange i døgnet. Hedeture er hyppigst om natten og går derfor ofte ud over søvnen. Mange oplever, at kaffe, alkohol, stærkt krydret mad, stress og varme omgivelser kan fremkalde dem.
Efter menopausen er hedeturene som regel mest udtalte de første år og aftager derefter gradvist. Ifølge Patienthåndbogen har hver femte kvinde dog stadig symptomer fem år efter menopausen, og enkelte har gener i ti år eller mere.
Søvn, slimhinder, knogler og humør
Halvdelen af alle kvinder oplever ifølge Patienthåndbogen søvnproblemer i overgangsalderen, både på grund af natlige hedeture og uden dem. Dårlig søvn kan give koncentrationsbesvær og glemsomhed og gøre hverdagen tungere.
Når østrogenet falder, bliver slimhinderne i skeden og urinvejene tyndere og mere sårbare. Det kan give tørhed, irritation og smerter ved samleje, og nogle får lettere blærebetændelse. I modsætning til hedeture bliver tørre slimhinder ikke bedre med tiden.
Overgangsalderen øger også tabet af knoglemasse, og efter overgangsalderen stiger risikoen for hjerte-kar-sygdom. Hormonbehandling anbefales ifølge Patienthåndbogen dog kun til at mindske generne, ikke til at forebygge disse sygdomme.
Nogle oplever nedtrykthed eller humørsvingninger. Varer det ved, så tal med egen læge. Vi vurderer i øjeblikket ikke antidepressiva eller anden psykiatrisk medicin.
Det kan du selv gøre
Livsstil er første skridt, både for generne og for helbredet i årene efter overgangsalderen. Patienthåndbogen peger på en række enkle tiltag. Om de mange naturpræparater, der markedsføres mod gener i overgangsalderen, skriver Patienthåndbogen, at der generelt ikke er bevis for effekten.
- Tøj i lag, så du kan tage noget af, når en hedetur kommer.
- Et roligt og køligt soveværelse.
- Færre udløsende faktorer: kaffe, alkohol, stærkt krydret mad, stress og varme omgivelser.
- Fysisk aktivitet, helst hver dag, med både styrketræning og kondition, ingen rygning og alkohol med måde.
- Mod tørhed i skeden findes håndkøbsprodukter, ofte med hyaluronsyre, og ved samleje en god glidecreme.
Hormonbehandling: lokal eller i hele kroppen
Hormonbehandling med østrogen gives på to måder, og forskellen er vigtig. Lokal behandling i skeden virker på slimhinderne i skeden og urinvejene. Den gives som vaginaltabletter, creme, stikpiller eller en ring, der ligger i skeden, og meget lidt hormon optages i blodet. Derfor virker lokal behandling ifølge Patienthåndbogen ikke på hedeture.
Mod hedeture kræves et præparat, der virker i hele kroppen (systemisk behandling). Østrogenet er estradiol, det samme hormon som æggestokkene danner, og det findes som tabletter, plaster, gel og spray til huden. Man starter som regel med en lav dosis og ser virkningen an i 2-3 måneder. Ofte varer en første behandling 1-2 år, hvorefter en pause kan vise, om generne stadig er der.
Har du stadig din livmoder, skal østrogen kombineres med et gestagen. Indlægssedlen til tabletter med estradiol forklarer, at østrogen alene øger risikoen for fortykkelse af og kræft i livmoderslimhinden, og at gestagen i mindst 12 dage af hver 28-dages cyklus beskytter mod den ekstra risiko. Gestagenet kan gives for sig eller sammen med østrogenet i samme tablet.
Tabellen viser de aktive stoffer og formerne og deres udleveringsgruppe i Medicinpriser. B står for recept, mens HF er håndkøb, der også må forhandles uden for apotekerne. Oplysningerne er fra Medicinpriser.dk, som Lægemiddelstyrelsen står bag, prisperiode 09.11.2026-22.11.2026.
| Behandling | Aktivt stof og form | Udleveringsgruppe i Medicinpriser |
|---|---|---|
| Østrogen i hele kroppen | estradiol som tabletter | B |
| Østrogen i hele kroppen gennem huden | estradiol som depotplaster, gel eller kutanspray | B |
| Østrogen og gestagen i samme tablet | estradiol med norethisteronacetat | B |
| Lokal behandling i skeden | estradiol som vaginaltabletter (10 mikrogram) eller vaginalindlæg (ring) | B |
| Lokal behandling i skeden | estriol som vagitorier, vaginalcreme eller vaginalgel | HF (håndkøb) |
| Lokal behandling i skeden | estriol med mælkesyrebakterier som vaginaltabletter | B |
Risici ved hormonbehandling ifølge indlægssedlerne
Indlægssedlerne beskriver risici, som skal vejes op mod generne, både før behandlingen begynder, og når det overvejes at fortsætte. Punkterne nedenfor stammer fra indlægssedlen til tabletter med estradiol og gælder hormonbehandling, der virker i hele kroppen. Om lokal behandling skriver indlægssedlen til vaginaltabletter med estradiol, at optagelsen i blodet er meget lav, og at de samme risici gælder i mindre grad.
Hormonbehandling må ikke bruges ved blandt andet brystkræft nu eller tidligere, østrogenafhængig kræft, blødning fra skeden uden kendt årsag, ubehandlet fortykkelse af livmoderslimhinden, blodprop i en vene nu eller tidligere, sygdom med blodpropper i arterierne (hjertetilfælde, slagtilfælde, hjertekrampe), leversygdom med unormale levertal og porfyri. Lægen skal også kende til migræne, forhøjet blodtryk, diabetes og blodpropper i familien. Har du migræne, kan du læse mere på siden om migræne.
- Brystkræft: Risikoen øges ved behandling med østrogen alene og med østrogen og gestagen. Den afhænger af, hvor længe behandlingen varer, viser sig inden for 3 års brug og falder efter ophør, men kan bestå i 10 år eller mere efter over 5 års brug.
- Blodpropper i venerne: Risikoen er 1,3 til 3 gange højere end uden hormonbehandling, især i det første behandlingsår.
- Slagtilfælde: Risikoen er omkring 1,5 gange højere, og antallet af ekstra tilfælde stiger med alderen.
- Livmoderslimhinden: Østrogen alene øger risikoen for fortykkelse og kræft, når livmoderen er bevaret; gestagen beskytter mod den ekstra risiko.
- Kræft i æggestokkene: Der er en let øget risiko, men sygdommen er langt sjældnere end brystkræft.
- Hukommelse: Hormonbehandling forebygger ikke hukommelsestab, og risikoen kan være lidt højere, hvis behandlingen begynder efter 65-årsalderen.
Hvornår du skal undersøges af en læge i Danmark
Indlægssedlerne beskriver, at lægen før start på hormonbehandling gennemgår din egen og din families sygehistorie og kan beslutte at undersøge brysterne eller foretage en gynækologisk undersøgelse. Da en skriftlig vurdering ikke kan træde i stedet for en undersøgelse, kan lægen bede dig om først at blive undersøgt i Danmark, inden behandling overvejes. Under behandlingen anbefaler indlægssedlerne lægekontrol mindst én gang om året og brystscreening (mammografi), når du får det tilbudt.
Smertefuld hævelse og rødme af et ben, pludselige brystsmerter eller vejrtrækningsbesvær kan være tegn på en blodprop. Stop behandlingen og søg akut lægehjælp. Ring 1-1-2, hvis situationen er livstruende. Ifølge indlægssedlerne skal du også stoppe behandlingen og straks kontakte en læge, hvis du for første gang får migrænelignende hovedpine, bliver gul i huden eller øjnene (gulsot), får hævelse af ansigt, tunge eller hals med vejrtrækningsbesvær eller en markant stigning i blodtrykket.
Kontakt egen læge i disse situationer:
- Du får blødning fra skeden uden kendt årsag, eller du bløder oftere, end du plejer.
- Du er under 45 år og har symptomer på overgangsalderen; her kan en blodprøve (FSH) være relevant.
- Du opdager en knude, en fordybning i huden eller en ændring af brystvorten.
Hormonbehandling er ikke prævention
Både indlægssedlen til tabletter med estradiol og indlægssedlen til vaginaltabletter med estradiol understreger, at midlet ikke er et præventionsmiddel. Er det mindre end 12 måneder siden din sidste menstruation, eller er du under 50 år, kan du stadig have brug for prævention for at undgå graviditet. Læs mere på siden om prævention i overgangsalderen.
Sådan vurderer lægen en anmodning
Grundlaget for vurderingen er dit helbredsskema, som lægen gennemgår skriftligt. På den baggrund kan lægen afslå, anbefale en undersøgelse af en læge i Danmark eller bede om dokumentation, prøvesvar eller en aktuel måling af blodtrykket. Om hormonbehandling kan startes eller fortsættes, afgøres i hvert enkelt tilfælde. Har lægen spørgsmål, stiller lægen dem skriftligt i chatten på din konto, og du får besked på e-mail. Konsultationen foregår skriftligt i chatten på din konto: ingen videosamtale, ingen telefonsamtale og ingen chat i realtid.
Udsteder lægen en recept, får du den som PDF på e-mail. Recepten registreres ikke i Fælles Medicinkort. Det er apoteket, der afgør, om lægemidlet udleveres. Vi sender ikke medicin. Sidder dine gener i skeden, kan du læse mere om vaginaltabletter med estradiol.
Hvad koster det?
Gebyret for lægens vurdering står på knappen på denne side. Betalingen dækker lægekonsultationen, ikke udstedelsen af et dokument - lægen træffer afgørelsen efter at have gennemgået dit spørgeskema. Afviser lægen at udstede dokumentet af medicinske eller juridiske grunde, refunderer vi hele beløbet. Beder lægen dig om dokumentation, har du mindst 7 dage til at sende den, og vi minder dig om fristen; kan konsultationen ikke afsluttes, refunderer vi også hele beløbet. Beder du om det, forlænger vi fristen.
Lægemidlet betaler du selv på apoteket, og vi søger ikke om medicintilskud for dig.
Hvem vurderer din anmodning?
Damian Wojno, læge med polsk autorisation nr. 3211301, er den, der vurderer din anmodning. Lægen har ikke dansk autorisation og er ikke registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Hvornår går man i overgangsalderen?
For de fleste kommer den sidste menstruation mellem 45 og 55 år, i gennemsnit omkring 52 år, og forandringerne begynder ofte nogle år før. Du er i menopause, når du har været uden menstruation i et år. Er du under 45 år og har symptomer, kan en læge i Danmark tage en blodprøve for at se nærmere på årsagen.
Hvor længe varer hedeture?
Det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde. Uden behandling forsvinder eller aftager hedeture ifølge Patienthåndbogen normalt efter nogle år, men nogle er generet i mange år efter den sidste menstruation.
Hjælper behandling i skeden mod hedeture?
Nej, ikke ifølge Patienthåndbogen. Lokal behandling med østrogen i skeden virker på slimhinderne, men da kun meget lidt hormon optages i blodet, har den ikke virkning på hedeture. Mod hedeture kræves et præparat, der virker i hele kroppen, som tabletter, plaster, gel eller spray.
Skal jeg have gestagen sammen med østrogen?
Ja, hvis du har din livmoder og får østrogen, der virker i hele kroppen, for gestagenet beskytter livmoderslimhinden. Er livmoderen fjernet, drøfter lægen, om østrogen alene kan bruges. Ved vaginaltabletter med 10 mikrogram estradiol er gestagen ifølge indlægssedlen ikke nødvendig, fordi optagelsen i blodet er meget lille.
Kan jeg få noget uden recept mod tørhed i skeden?
Ja. Der findes håndkøbsprodukter, ofte med hyaluronsyre, som føres op i skeden nogle gange om ugen. Lægemidler med estriol til brug i skeden findes i pakninger i udleveringsgruppe HF (håndkøb), mens vaginaltabletter og vaginalindlæg med estradiol er i gruppe B og kræver recept.
- Patienthåndbogen: Overgangsalderen
- Indlægsseddel: Estrofem 1 mg filmovertrukne tabletter (Lægemiddelstyrelsen, indlaegsseddel.dk)
- Indlægsseddel: Vagifem 10 mikrogram vaginaltabletter (Lægemiddelstyrelsen, indlaegsseddel.dk)
- Lægemiddelstyrelsen, Medicinpriser.dk: Estrofem 1 mg, 84 stk. (varenummer 154377)
- Lægemiddelstyrelsen, Medicinpriser.dk: Kliogest 1+2 mg, 84 stk. (varenummer 494724)
- Lægemiddelstyrelsen, Medicinpriser.dk: Ovestin 0,5 mg vagitorier, 15 stk. (varenummer 372571)
- Bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler (BEK nr. 783 af 10/09/2026), retsinformation.dk
Sådan bliver vores tekster skrevet og kontrolleret: Redaktionelle retningslinjer.